Organisationen for Transformative Værker Medlemskabskampagne, 10.-14. oktober 2019

OTW: Af fans, til fans, åben for alle

Vi tror på, at skabelse trives i fællesskab, og at især fandom har brug for plads til at eksistere fri fra censur, tilgængelig for alle og uden truslen om at forsvinde. I en verden, hvor fanarbejde ofte bliver udnyttet, censur understøttes af lovgivningen, og information forbliver forandrende, sigter OTW (Organisationen for Transformative Værker) efter at skabe et rum, hvor alle er velkommen til at skabe, analysere og bevare. For at kunne gøre det har vi brug for jeres bidrag. Read More

Image of a ballot

OTW-valgresultater 2019

Valgkomitéen vil gerne takke alle vores kandidater for deres store arbejde ved dette års valg. Hermed er det os en glæde at præsentere resultaterne af valget 2019.

De følgende kandidater (i alfabetisk rækkefølge) er officielt blevet valgt til Bestyrelsen.

  • Kirsten Wright
  • Rebecca Sentance

Udskiftning af Bestyrelsen begynder formelt den 1. oktober. Vi ønsker de nye bestyrelsesmedlemmer det bedste med deres valgperioder.

Dermed er valgsæsonen afsluttet. Tak til alle, der tog del ved at sprede budskabet, stille spørgsmål til kandidaterne og selvfølgelig ved at stemme! Vi ser frem til at se jer alle sammen igen til næste år.


OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.

Image of a ballot

Afstemning til OTW-bestyrelsen 2019 åben nu!

Afstemningen er åben!

Enhver, der blev medlem mellem 1. Juli 2018 og 30. Juni 2019, burde have en stemmeseddel nu. Hvis du ikke har fået en, så tjek venligst dit spamfilter, inden du kontakter os via vores kontaktformular.

Valget vil være åbent til og med 12. August 2019, 23:50 UTC; tjek denne tidszoneberegner for at finde ud af, hvad tid det er for dig.

Når du har stemt, kan du smutte over på Twitter og bruge hashtagget #OTWE19 til at fortælle os det!

Hvis du brugte en Yahoo-mailadresse, da du gav dit bidrag: D. 15. juli slettede Yahoo alle konti, der ikke var blevet åbnet inden for det seneste år. Derfor blev mange stemmesedler sendt til Yahoo-mails returneret. Hvis du blev medlem med en Yahoo-mail, skal du tjekke, at du kan logge ind på din Yahoo-konto, og at du har modtaget din stemmeseddel. Hvis du ikke kan logge ind på din Yahoo-konto, skal du gå til denne kontaktformular og vælge “Is my membership current/Am I eligible to vote?” (Er mit medlemskab aktuelt/Er jeg stemmeberettiget?) for at indsende en anmodning om at ændre e-mailadresse. I denne anmodning skal du inkludere din originale Yahoo-mail og den nye mail, som du gerne vil have stemmesedlen sendt til.


OTW er nonprofit forældreorganisationen for flere projekter, heriblandt AO3, Fanlore, Åbne Døre, TWC og OTW Juridisk Rådgivning. Vi er drevet af fans, udelukkende finansieret af donationer og bemandet af frivillige. Lær mere om os på OTW’s hjemmeside. Vil du vide mere om vores hold af frivillige oversættere, som har oversat dette indlæg, kan du tjekke Oversættelsessiden.